Ernæring til hunde

Sund og stærk hund - tre tips til den rette ernæring

Sund og stærk hund - tre tips til den rette ernæring

Står du for at skulle anskaffe en hund, er det vigtigt, at du fra begyndelsen sætter dig ind i, hvilken type foder, din hund har brug for. Og det er ikke altid så enkelt, som du måske tror. Alt for mange mennesker spiser hunden af med en pose af det billigste hundemad fra supermarkedet – og så rester fra aftensmaden. Dette kan ingen hund være tjent med.

Generelt skal hunde have foder med et højt indhold af naturligt fedt og protein – men den enkelte hunds behov er nærmest lige så individuelt som menneksets. I det nedenstående finder du tre tip til, hvordan du fodrer din hund optimalt.

  1. Tag en snak med dyrlægen
    Det første, du som nyslået hundeejer bør gøre, er at besøge dyrlægen. Dyrlægen vil oprette en sundhedsbog for din hund, og derudover forestå de årlige sundhedstjek, vaccinationer, tandrens og meget andet de næste mange år af din hunds liv, så I kan lige så godt blive bekendt med hinanden med det samme. Dyrlægen kan samtidig være behjælpelig med at sammensætte en kostplan, så din hund får de næringsstoffer, den har brug for – hele livet igennem.

    Lagerfoto-id: 103711649

  2. Iagttag din hunds tilstand, vaner og mønstre

    Ud over at overholde denne kostplan, bør du selv være obs på, om hunden tager for meget på eller taber sig for meget. Dette kan være afhængigt af hundens generelle aktivitetsniveau og individuelle forbrænding. Virker hunden dvask og har den en tendens til at tage på, bør du overveje at vælge en fodervariant med et lavt energiindhold. Omvendt skal du være opmærksom på, om hunden taber sig – her kan det være nødvendigt at tilføre ekstra kosttilskud til det daglige foder. Du skal selvfølgelig også være opmærksom på hundens humør, pelsens tilstand, og om hunden har tendens til at skrante.

  3. Find ud af, hvordan din hund foretrækker at spise

    Der er mange religioner inden for, hvorlede hunde bør affodres. Du bør dog tage udgangspunkt i din egen situation. Såkaldt ”fri-fodring”, hvor mad er tilgængeligt for hunden på alle tidspunkter af døgnet, kan virke ideelt for den travle familie, som sjældent er hjemme i dagtimerne, men er ofte ikke optimalt for hunden. Mange hunde vil have en tendens til at spise det hele på én gang, og således få maveproblemer. Denne type hund vil trives bedst med faste fodringstidspunkter – og med denne model vil du også have bedre mulighed for at servere afmålte portioner.

Det vigtigste er, at du er opmærksom på din hunds behov – og disse ændrer sig med tiden. Dyrlægen vil kunne være til stor hjælp, når det drejer sig om at afstemme den rette ernæring til netop din hund.