Schæferhunden – et blandet bekendtskab

Schæferhunden – et blandet bekendtskab

Sund og stærk hund – tre tips til den rette ernæring
Sådan træner du dit dyr
Få en god ferie sammen med dit kæledyr

De fleste hunderacer har meget distinkte racekarakteristika og temperamenter, som går igennem i samtlige individer i pågældende race. For schæferhunde er billedet en del mere nuanceret. For at sige det mildt: Det er umuligt at sige noget generelt om den enkelte schæferhunds reaktionsmønster blot ved et enkelt øjekast.

Selv om de officielle standarder udråber hunde af racen Schæfer til at være loyale, lydige, vagtsomme og i stand til at udvise enorm selvkontrol, er sandheden, at de enkelte individer kan være alt fra rasende beskyttere til blide familiehunde, alt efter hvilken linje, de tilhører, og hvordan de er opdraget. Så selv om kommisær Rex virker som en flinker fyr, kan der gemme sig et temmelig upålideligt temperament bag de smukke, brune øjne.

schæferhund

Fra tjenestehund til den tunge dreng i klassen

Med kyndig træning fra barnsben kan en schæferhund blive alt, hvad man ønsker sig – og netop derfor er schæfere ofte anvendt som sporingshunde og angrebshunde i politiet, militæret og toldvæsenet. Tidligere sås schæferhunde ofte i hvervet som førerhund for blinde, men kræver megen intensiv træning, og er derfor afløst af andre racer.

Schæferhunden er nemlig sådan indrettet, at den kun udvikler sit store potentiale, hvis den trænes fra den er hvalp. En schæferhund, som ikke stimuleres ordentligt fra starten, er simpelt hen dum og uimodtagelig over for indlæring. Derfor bør du som nybagt schæferejer være særligt opmærksom på din hvalps behov for skoling og socialisering gennem leg, og dernæst sørge for at vedligeholde det høje niveau.

Ellers kan du ende med en hund, som er trodsig og destruktiv fordi den keder sig og ikke kan underholde sig selv.

Helbredsproblemer hos schæferhunde

Desværre er schæferen generelt en indavlet race, og er ekstra udsat for dårligdomme så som hofteledsdysplasi, fordøjelsesproblemer, epilepsi og kronisk eksem. Dette kan være særdeles omkostningsfuldt, både for pengepungen som for psyken, og derfor bør du tænke dig ekstra og særligt om, inden du vælger en schæfer som dit nyeste familiemedlem.

KOMMENTARER

WORDPRESS: 0