Overlad dit kæledyr i trygge hænder, når du tager på ferie
Når du ved, at dit kæledyr er i gode hænder, kan du meget nemmere nyde din ferie. Så behøver du ikke at tænke på, hvordan det nu går med dit kæledyr derhjemme. Noget af det, der virkelig kan give dig ro i maven, er, at dit kæledyr bliver passet af private. Der kan du styre, at det kun er dit kæledyr, som de passer. På den måde har de masser af tid og overskud til at tage sig af dit kæledyr.
Den oplagte løsning er, at du får venner eller familie til at passe dit kæledyr, mens du er væk. De kender ofte dyret i forvejen, og det vil derfor ikke være så fremmed for dyret at blive passet af dem. Når du ved, hvornår du skal på ferie, er det derfor en god ide, at du spørger rundt i dit netværk.
633384791
Privat pleje af dit dyr
Selvom der er rarest, at du efterlader dit kæledyr hos nogle, du kender, kan du sagtens komme til at stå i en situation, hvor de ikke kan. Hvad skal du så gøre? Aflyse ferien? Det ville være rigtig ærgerligt for dig. I stedet kan du prøve at gå ind på en side som Dyr i Pleje. Der kan du finde dyrevenner rundt om i Danmark, der gerne vil tage sig af dit kæledyr. Du kan se, hvor personerne bor henne, hvilke dyr de vil passe, og hvor meget de tager for det.
Når du finder folk via sådan en side, er det en god ide, at du vælger nogen, der bor i nærheden af dig. På den måde kan du måde dem, og de kan møde dit kæledyr, inden du tager afsted på ferie.
Få turister til at passe dit kæledyr
Hvis du vil finde nogen på nettet til at passe dit kæledyr, kan du også bruge en side som TrustedHousesitters. Der kan du skrive, hvor du bor, hvilke dyr du har, og hvornår du tager på ferie. Så kan turister, der gerne vil til Danmark, bo i dit hjem og passe på dine kæledyr, mens du er væk.
Fordelen ved det er, at dine kæledyr bliver hjemme hos dig, og at dit hus er beboet, mens du er væk. Ulempen er, at det ikke er sikkert, at du når at møde de mennesker, der skal passe dit dyr, ansigt til ansigt, inden du tager af sted. På hjemmesiden kan du dog læse andres anmeldelser af dyresitterne og dermed finde ud af, om det er nogen, som du har lyst til, skal tage sig af dit kæledyr.