Foder og godbider til katte - hvad skal jeg vælge?
Som katteejer ønsker du at give din kat det bedste, den kan få, uanset om gælder foder, godbidder, eller aktiveringslegetøj. Hvis du har anskaffet dig en kat, har du påtaget dig ansvaret for, at katten ikke lider overlast, hverken fysisk eller psykisk – og for at undgå ernæringsrelaterede sygdomme, er det vigtigt at du ikke spiser katten af med billigt foder, som ikke imødegår kattens specifikke behov for korrekt ernæring. Foder, kosttilskud og godbidder er simpelt hen ikke det rigtige sted at spare. Kattens fordøjelsessystem er langt mere følsomt end menneskets, og fejlernæring kan føre til rigtig alvorlige tilstande som for eksempel livstruende overvægt, diabetes, knogleskørhed, gigt, nyresvigt og diverse problemer med mave-tarm systemet.
Hvad har katten brug for?
Når du anskaffer en kat, er det altid en god idé som noget af det første at opsøge dyrlægen med henblik på at få lavet et generelt sundhedstjek, foretaget diverse vaccinationer, og få oprettet en sundhedsbog, hvis ikke allerede sælger har sørget for det. Dyrlægen vil, på baggrund af din kats generelle sundhedstilstand, kunne vurdere, om den har brug for speciel kost eller kosttilskud. Visse katteracer er arveligt disponeret for problemer med tænder og tandkød, led, vejrtrækningssystem eller øjne, og derfor findes der racespecifikt foder og kosttilskud i form af godbidder, som adresserer disse problemer. Hvis du for eksempel har en ung kat af racen Maine Coon, vil dyrlægen sandsynligvis anbefale, at du fodrer med kattemad specielt tilrette mod denne race og aldersgruppe, da foderet vil være nøje tilpasset de behov, en langpelset kat har, samt de behov, en killing i vækst har.
Lagerfoto-id: 136094900
Bør jeg give min kat godbidder eller katteslik?
Visse typer godbidder er det rene slik uden nogen særlig ernæringsmæssig værdi. Du kan godt bruge denne type godbidder i begrænset omfang, til leg eller aktivering – men faktisk kan du lige så godt bruge tørfoder til dette formål. Der findes dog godbidder, som tilfører katten ekstra næringsstoffer, for eksempel glucosamin. For de fleste godbidder af denne type gælder dog, at der er en øvre grænse for, hvor mange katten må få om dagen – lige som mennesker kan katten heller ikke tåle bare at æde løs af kosttilskud.
Bør jeg fodre med våd- eller tørfoder?
De fleste katte klarer sig fint med tørfoder af høj kvalitet til daglig. Hvis din kat har tendens til undervægt, kan du evt. supplere med vådfoder til killinger. Selv voksne katte elsker killingefoder på grundt af dets høje fedtprocent. Tilhører din kat en race med tendens til nyreproblemer, bør du fodre med vådfoder lidt oftere, og altid sikre, at katten har adgang til frisk vand, for at undgå dehydrering.