fingertandbørste

Børst nemmere tænder på din hund med en fingertandbørste

Børst nemmere tænder på din hund med en fingertandbørste

Kender du det, at du nærmest er nødt til at lægge dig oven på din hund for at få lov til at børste dens tænder? Derefter virker hunden sur på dig – og det er jo umuligt at forklare den, at det faktisk er for dens eget bedste, at du har børstet dens tænder.  

Mange hundeejere har gode erfaringer med at bruge en fingertandbørste frem for at bruge en almindelig tandbørste til hunden. Fingertandbørsten er lavet af mikrofiber og kan sættes på din pegefinger. Du kan sørge for, at den sidder godt fast på fingeren med en strop. 

Sådan bruger du en fingertandbørste

Når du har sat fingertandbørsten på, er det egentlig bare at hive op i din hunds tandkød og begynde at børste dens tænder, gummer og tandkød. Start forsigtigt, så din hund kan vænne sig til, at du nærmest sidder med fingrene inde i munden på den. Når hunden har vænnet sig til det, kan du begynde at børste lidt hårdere. 

Den store fordel ved en fingertandbørste er, at du har en meget større føling med, hvad du laver. Du kan for eksempel hurtigere mærke, om du børster for hårdt. Det er der mange hunde, der ikke bryder sig om. 

535412569

Fingertandbørsten er selvrensende

Noget af det smarte ved en fingertandbørste er, at du ikke behøver at rengøre den, og at du ikke behøver at bruge tandpasta på den. Mange hunde ender med at slikke tandpastaen af tandbørsten, inden du kan få lov til at børste deres tænder. 

Nogle fingertandbørster er lavet i et materiale, der er selvrensende. Det betyder, at du ikke behøver at rengøre den efter brug. Andre er lavet af bomuld. De kan derfor nemt vaskes for at blive rene. 

Derfor skal du børste din hunds tænder

Din hund har faktisk lige så meget brug for at få børstet tænder, som du har. Det er dog langt de færreste hunde, der får det. Hundenes tænder bliver nemlig lige som menneskers fyldt med plak, tandsten og madrester. Det kan give din hund meget dårlige tænder, når den bliver gammel, og gøre, at den får svært ved at spise. 

Ideelt set burde du børste din hunds tænder i hvert fald en gang om dagen. Hvis du ikke kan nå det, er det nok, at du gør det to gange om ugen. Hvis din hund kan lide det, kan du sagtens bruge en almindelig tandbørste til mennesker. Du må dog ikke bruge tandpasta til mennesker, da hundens mave ikke kan tåle det. 

Læs mere her om, hvordan du kan vænne din hund til at få børstet tænder.