Dogo Argentino – den blide kæmpe
På listen over forbudte hunderacer i Danmark finder vi, blandt andre racer, som er karakteriseret som muskelhunde, den smukke Dogo Argentino. Udseendemæssigt ligner Dogo Argentino en stor udgave af en amerikansk pitbull terrier eller bulldog, men racetypemæssigt hører den under molosser og mastiffer sammen med for eksempel Fila Brasileiro.
Den fødte jagt- vagt- og familiehund
Dogo Argentino stammer, som navnet antyder, fra Argentina. Her har racen traditionelt været anvendt som jagthund og vagthund – Dogo Argentino er, med sin tætte, muskuløse bygning, et stærkt bud på en race, der er skabt til storvildtjagt. Fundamentet for racen Cordoba kamphunden, en race, som nu ikke længere eksisterer. Dogo Argentino frembragtes i forrige århundrede ved at krydse denne art med et sammensurium af tunge racer, herunder Grand Danois, Boxer, Spansk Mastiff, Engelsk Bulldog, Bull Terrier, Stor Pyrenéerhund, Irsk Ulvehund og Dogue De Bordeaux for at udvikle de race-karakteristika, vi ser hos nutidens Dogo Argentino. Da aggressivitet ikke er blandt de ønskede features hos en så stor og stærk hund, blev individer, der udviste dette træk, sorteret fra i avlsprocessen. Den typiske Dogo Argentino er en kærlig og venlig hund, som er yderst loyal og beskyttende overfor sine mennesker og andre kæledyr i husstanden.
Stock photo ID: 379588882
Dogo Argentino – en misforstået race
Desværre for den stærke og smukke race, er den i nyere tid forbundet med ulovlige hundekampe. Og selv den blideste og mest hengivne hund kan, hvis den mishandles, udvikle angst og aggressivitet overfor såvel mennesker som dyr. En forkert opdraget Dogo Argentino er en farlig våben i hænderne på de forkerte mennesker. Derfor er Dogo Argentino på hundelovens liste over hunderacer, det er forbudt at indføre til Danmark. Det er også forbudt at avle på denne race, og skulle man være i besiddelse af en Dogo Argentino, er det påkrævet, at hunden neutraliseres.